www.just-law.one

- dit digitale Advokatkontor

Om os

Rådgivning og retssager

privat & erhverv

 



www.just-law.one


- er "født" digital


- leverer al kommunikation via mail og telefon


- benytter internettets fordele - hurtighed og effektivitet


- medlem af Advokatsamfundet - høj kvalitet


- forsikret hos Lloyd’s Insurance Company S.A. - tryghed 

Pligtige oplysninger samt forretningsbetingelser for Advokatfirmaet Just Law (“Just Law”) 

  

Just Law er organiseret som enkeltmandsvirksomhed med cvr. nr. 28276338, der er ejet af advokat Lotte Jensen. Just Law er etableret på adressen Smøgen 7, 2, 3480Fredensborg og kan kontaktes per e-mail på info@just-law.one og på telefon

+ 45 6231 9696. Advokater der arbejder i eller for Just Law - herunder Lotte Jensen er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og medlem af Advokatsamfundet. 

 

Ved modtagelse af juridisk rådgivning og andet arbejde hos Just Law accepterer klienten nedenstående forretningsbetingelser, medmindre andet aftales skriftligt.   

 

1. Modtagelse, hvidvask og udførelse af sagen 

Modtagelse 

Det vil i forbindelse med modtagelsen af en sag undersøges, hvorvidt der foreligger inhabilitet, interessekonflikt eller øvrige forhold, der kan forhindre, at Just Law må påtage sig sagen.  

 

Hvidvask 

Just Law er undergivet bestemmelserne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (”hvidvaskloven”).  

I den forbindelse har Just Law pligt til at indhente og opbevare identitetsoplysninger fra klienter og reelle ejere i visse sagstyper. 

Ved opstart af ethvert klientforhold indhenter Just Law de legitimationsoplysninger, som Just Law måtte finde nødvendige til at opnå det nødvendige klientkendskab. 

 

Udførelse af sagen  

Alle sager hos Just Law udføres i overensstemmelse med retsplejelovens regler om udøvelse af advokatvirksomhed, øvrig relevant lovgivning samt de advokatetiske regler.  

 

Opgavens nærmere omfang og formål fastsættes i vores Anerkendelsesbrev, som klienter vil modtage i forbindelse med opstart af sagen.  

 

Under sagens udførelse modtager Just Law en række oplysninger, dokumenter og andet materiale fra klienten eller andre. Dette materiale opbevares på en digital og/eller fysisk sag. Just Law opbevarer og behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende regler – herunder ved brug af passende sikrede IT-systemer, der overholder relevante standarder.  

 

Ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til det materiale, som Just Law leverer til klienten i forbindelse med rådgivning tilhører Just Law, medmindre andet aftales med klienten. Klienten får således udelukkende de nødvendige rettigheder til at bruge pågældende materiale i sædvanligt omfang. 

 

2. Fortrolighed og insiderhandel

Fortrolighed  

Alle oplysninger, som ikke i forvejen er offentligt tilgængelige, er Just Law forpligtet til at behandle som fortrolige, og Just Law er underlagt tavshedspligt.  

Samtlige personer der er ansat hos eller som på anden vis arbejder for eller med Just Law har tavshedspligt. Just Law har derfor indrettet særlige foranstaltninger, som sørger for sikker håndtering af fortrolige oplysninger. 

 

Insiderhandel  

Just Law er omfattet af gældende lovgivning vedrørende forbud mod videregivelse af intern viden om børsnoterede selskaber og gældende restriktioner for handel med børsnoterede værdipapirer. Just Law har retningslinjer med henblik på forebyggelse. 

 

3. Afregning, betalingsbetingelser og forvaltning af klientmidler

Afregning  

Honoraret til Just Law afregnes med udgangspunkt i arbejdets omfang – herunder medgået tid, vanskeligheden og arten – herunder brug af specialistviden, det med sagen forbundne ansvar, sagens betydning for klienten samt det opnåede resultat. Der tages tillige hensyn til evt. tidspres. I forbrugerforhold vil klienten inden opgaven påbegyndes automatisk modtage skriftlig oplysning om det anslåede salær henholdsvis beregningsmåden, hvis det ikke er muligt at anslå beløbets størrelse. Lignende oplysninger til andre klienter gives i henhold til aftale. 

 

Uanset om Just Law på vegne af klienten afholder nødvendige sagsomkostninger herunder udlæg til eksterne leverandører m.v. skal disse udgifter betales af klienten. Just Law er berettiget til forudbetaling for sådanne udgifter – herunder fx til betaling af retsafgifter, translatørudgifter samt rejse og opholdsudgifter. 

 

Betalingsbetingelser 

Just Law fakturerer som udgangspunkt klienten med aftalte tidsintervaller, eller når en sag afsluttes. Just Law er til enhver tid berettiget til at acontoafregne længerevarende sager.  

 

Betaling skal ske i henhold til faktura fra Just Law. Ved forsinket betaling er Just Law berettiget til at opkræve renter i henhold til rentelovens til enhver tid gældende regler. Salær tillægges moms i henhold til momslovgivningen. 

 

Forvaltning af klientmidler  

Beløb, som indsættes på klientkonti forvaltes og forrentes af Just Law i henhold til Advokatsamfundets regler. 

Klienten accepterer, at Just Law har oprettet klientkonto i Nordea Bank med reg.nr. 0111 konto nr. 6299 982 260 og Just Law er ikke ansvarlig for, om Nordea Bank måtte blive nødlidende. 

 

4. Ansvar, ansvarsdækning, ansvarsbegrænsning

Ansvar  

Just Law er ansvarlig i henhold til dansk rets almindelige regler for den bistand, som ydes til klienten.  

Ansvaret for den ydede bistand er for såvel Just Law som dets partnere begrænset til summen af det beløb, som dækkes af Just Laws ansvarsforsikring og garantiforsikring.  

 

Ansvarsbegrænsning  

Just Laws og dets partners ansvar omfatter ikke økonomiske konsekvenstab, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image mv. eller andre former for indirekte tab. 

 

Just Law og dets partnere er ikke ansvarlige for bistand, der ydes af andre rådgivere, som Just Law har henvist til, og hæfter ikke for eventuelle fejl begået af underleverandører eller andre samarbejdspartnere, som Just Law efter aftale med klienten har overladt udførelse af en opgave eller en del af en opgave til. 

 

Ansvarsdækning 

Just Law er ansvarsforsikret og har stillet lovpligtig garanti gennem Lloyd’s Insurance Company S.A. 

 

5. Klageadgang

Just Law er underlagt Advokatsamfundets generelle regler vedrørende klager. Klienten kan indbringe klager over Just Laws rådgivning og honorar til Advokatnævnet efter de herom gældende regler. De advokatetiske regler findes på www.advokatsamfundet.dk Klager til Advokatnævnet kan indgives til Advokatnævnets sekretariat, Kronprinsessegade 28, 1306 København K eller via e-mail til postkasse@advokatnaevnet.dk 

 

6. Lovvalg og værneting

Just Law anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting. Enhver tvist med en klient skal løses i overensstemmelse med dansk ret ved den kompetente danske domstol. 

Ydelser

Privat

Erhverv

Advokat Lotte Jensen

Partner, Advokat 


Lotte Jensen er den udøvende virksomhedsansvarlige advokat og ejer. 

Åbningstider

Mandag-fredag


09:00 - 16:00


Kontakt